Stauning Malted Rye, Juni 2019 - Konnessøren

Stauning Malted Rye, Juni 2019

Normalpris 499,00 kr

Indhold: 50 cl

Styrke: 50 % alc./vol.

Stauning Rye er en klassiker i Staunings produktsortiment. Den er fremstillet af rug og byg fra markerne, der omgiver destilleriet. Til fremstillingen har de valgt at bruge produktionsmetoder fra deres single malt produktion. Det betyder, at de gulvmalter både byg og rug - hvilket er meget usædvanligt, og tilfører dybde og kompleksitet. En anden malt whisky teknik de bruger, er dobbelt pot still destillation, som også er med til at hæve kvaliteten af det færdig produkt.

Stauning Rye har lagret 3-4 år på nye hårdt-forkullede Amerikanske hvideg fade. Den indeholder ingen kunstig smag eller farve, og er teknisk set en Straight Rye Whisky.
Alt er lavet på destilleriet og udelukkende ved brug af de bedste råvarer og traditionelle produktionsmetoder.

Stauning Rye er destilleret i år 2015-16 og tappet i juni 2019. Den har en mørk ravgylden farve. Den byder på duftnuancer af blyant, mint, rosin, honning, abrikos, vanilje, valnød, mørk chokolade, kanel og egetræ. Smagsmæssigt finder du noter af fennikel, bivoks, tobak, figen, abrikos, egetræ, appelsin, æble og lakrids. Hvor den afslutningsvis byder på en lang sød eftersmag, der er appetitvækkende, frugtig, olieret og krydret.