Fri fragt når du handler for 799 DKK

PLANTATION EXTREME NO 04 LONG POND 2000 ITP - Konnessøren ApS

PLANTATION EXTREME NO 04 LONG POND 2000 ITP

Forhandler
Plantation
Normalpris
1.955,00 DKK
Udsalgspris
1.955,00 DKK
Normalpris
Udsolgt - Kom på venteliste
Stykpris
pr. 
Inklusive moms. Levering beregnes ved betaling.

Indhold: 70 cl

Styrke: 52,1% vol

Endelig vender Plantation Extreme tilbage – og endda med (væsentligt!) fornyet kraft! De foregående år har Extreme-serien bestået af 2 eller 3 aftapninger, men denne gang er der hele 8 aftapninger i holdopstillingen. De eftertragtede flasker er fordelt ud på 7 lande, således at Frankrig, Tyskland, Sverige, Storbritannien, Belgien og Danmark får deres helt egen Extreme, mens der er 2 til de heldige asner i USA. Tilsammen danner kassernes artwork et billede af rommens rejse fra Caribien til Europa. Om det er en samlers drøm eller mareridt vil vise sig, for det bliver nok ikke helt let at få fingrene i alle 8…

Den danske aftapning er vi meget stolte over: en exceptionel, 20 år gammel Jamaica-rom fra det legendariske destilleri Long Pond. Det såkaldte ”mark” er ITP og esterindholdet er 191g/hL AA mens totale volatile compounds er 638 g/hL AA. Hele 16 af de 20 år har den tilbragt på 200L ex-bourbonfade i tropisk klima, mens de sidste 4 år er på fransk eg hos Ferrand i Frankrig. Som det er kutyme for Extreme, er den tappet ved fadstyrke (som i dette tilfælde ligger på 51,2%) og den er ikke tilsat sukker. 

Vi har før været vanvittigt begejstrede for netop årgang 2000 fra Long Pond, og denne flaske bekræfter endnu engang, at der skete noget magisk i den gamle John Dore-pot still dette år. 

Farve: Dyb rav.
Duft: Fantastisk frugtig, sprængfyldt med flamberet ananas, saftig pære og rigtig Jamaica-banan. Bag frugten ligger et æterisk lag af rose, valnød, kamfer og bivoks. En virkelig spændende duft, som imponerer både med sin umiddelbare power og dybe, raffinerede kompleksitet.
Smagsnoter: Minder om duften med både frugtige og krydrede noter. Lidt melasse melder sig også, sammen med chokolade, figen, salvie og karry. 

Serveringsforslag: Nyd den rent, evt. sammen med en dråbe vand eller to.

// Klaviyo Web Tracking